Pædagogmedhjælper med flair for madlavning

Genopslag.
Vi vil gerne have udbygget kandidatfeltet, og prøver derfor en gang til.
Da vi pr. 1. august eller snarest derefter mangler en kollega på Erslev STU, søger vi en pædagogmedhjælper eller lignende med flair for madlavning.
Erslev STU er Morsø Kommunes STU tilbud. Tilbuddet er primært målrettet for elever indenfor autisme området samt for elever, der kan profitere af en sådan pædagogisk tilgang.
Undervisningen og den socialpædagogiske indsats foregår med få elever, med tæt voksenkontakt i et overskueligt, veldefineret og strukturereret miljø. Det daglige arbejde sker i et lille team med høj grad af selvforvaltning, tæt kollegialt samarbejde og specialisering. Vi lægger stor vægt på relationsarbejde.

Som udgangspunkt søger vi en pædagogmedhjælper, der:
  • har lyst og flair for madlavning
  • primær arbejdsopgave er at have en ung med i køkkenet 1 til 1.
  • er indstillet på at indgå i en struktureret hverdag, med begrænset plads for spontanitet.
  • har masser af tålmodighed og hjerterum.
  • har humoristisk sans og lyst til at omgås unge mennesker - også dem, der er meget indelukket.
Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads med gode funktionelle rammer.
  • en arbejdsplads, hvor struktur og relationsarbejde står højt på dagsordenen.
  • en arbejdsplads der vægter kollegialt samarbejde.
  • en 32 timers stilling.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Bo Nielsen 51627279 (Træffes bedst mellem 08.00-10.00). Vi viser gerne skolen frem for interesserede ansøgere.
Ansøgningen skal være Erslev Skole, Bårupvej 15, 7950 i hænde senest 24.juni 2021 klokken 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag d. 30. juni.