Skolepædagog til Dueholmskolen

Vi søger en dygtig og engageret skolepædagog
Går du med en drøm om at blive skolepædagog på Dueholmskolen i  
Nykøbing Mors - og dermed en del af en dynamisk, inspirerende og faglig stolt skole,
der kan, vil og tør gå forrest i den pædagogiske udvikling, så er her muligheden.

Dueholmskolen søger en dygtig og kompetent skolepædagog til at arbejde med
vores udsatte børn på mellemtrinnet.

Vi forventer, at du er:
• Dygtig og professionel i mødet med elever, forældre, kolleger og øvrige
samarbejdspartnere
• Inspirerende og smittende - gerne med et glimt i øjet
• Ser forskelligheder og mangfoldighed som en styrke
• Kommunikativ og relationel stærk
• Dygtig til at sætte rammen, og er vedholdende og tålmodig
• Pædagogisk- og fagligt velfunderet
• Målrettet og handlekraftig - og får tingene gjort færdige
• Dygtig til at bevare overblikket og til at sige “pyt”
 
Du vil blive en del af et fantastisk, spændende og komplekst fællesskab, hvor
mulighederne er mange. Dueholmskolen har 865 elever fordelt fra 4.- til og med 9.
klasse - og 10’eren. Der er 105 ansatte på skolen, hvoraf de godt 93 er
pædagogiske ansatte - heraf 8 skolepædagoger.
 
 
Vi tilbyder en veldreven skole med orden i økonomien, fantastiske og moderne
rammer, stærke faglige fællesskaber og godt 100 gode og dygtige kolleger, der
står parat til at hjælpe dig godt igang.
 
Stillingen som skolepædagog er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2019.

Løn efter gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist mandag den 6. maj kl. 12.00. Du skal sende din
ansøgning med relevante bilag elektronisk via www.morsoe.dk


Der vil være samtaler i uge 20.

For yderligere spørgsmål om stillingerne og et evt. besøg på skolen er du
velkommen til at henvende dig til skoleleder Lars Zedlitz Alberg, tlf. 2484 0751
eller til pædagogisk leder Nina Nyby Kristensen, tlf. 5162 4695.
_________________________________________________________________________
Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere. 
Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.
Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.