Social- og sundhedsasistent Hverdagsrehabilitering

Morsø Hjemmepleje søger social- og sundhedsassistent til vores Hverdagsrehabiliteringsteam

Vi tilbyder 1 fast stilling som social- og sundhedsassistent til fortrinsvis Dagvagt med afløsning i anden vagttype
 
Det gode samarbejde
Morsø Hjemmepleje samarbejder med hele sundhedsvæsenet, for at optimere pleje og behandling af borgerne i hele Morsø Kommune samt sikre sammenhængende patientforløb i overgangen mellem sektorer og afdelinger. 
Morsø Kommune arbejder ud fra værdierne: ”Hjerterum, Dynamik og Pålidelighed”, samt ud fra ”Kodeks for godt medarbejderskab.”
 
Morsø Hjemmepleje er en spændende arbejdsplads, med en uforudsigelig dagligdag, hvor oplæring og uddannelse er basis for at udføre de mangeartede opgaver.
 
Dine kvalifikationer:
  •    Uddannet social- og sundhedsassistent
  •    Har kørekort
  •    Åbenhed og respekt for det enkelte menneske
  •    Arbejder hverdagsrehabiliterende
  •    Er fleksibel og stabil
  •    Ærlig og loyal
  •    Evne og vilje til at samarbejde
  •    Ser muligheder frem for begrænsninger
  •    Godt humør og inspirator
  •    Overblik, og skaber ro i pressede situationer
  •    Gode kommunikative evner
  •    Formidler faglig viden på et kvalificeret niveau.
  •    Har kendskab til elektronisk VITAE omsorgsjournal
  •    Teamånd, godt humør og inspirator
  •    Kendskab til hjemmeplejen en fordel men ikke et krav
Vi tilbyder:
  • En dynamisk arbejdsplads i udvikling
  • En arbejdsplads med mulighed for at præge eget arbejde
  • Mulighed for at gøre en forskel
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed
Tiltrædelse: 1.4.2019 eller hurtigst muligt
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved souschef Mona Dahlgaard 9970 6322.
Sidste ansøgningsfrist er 23. februar og samtaler gennemføres i uge 9
 _____________________________________________________________________

Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.