Social-og sundhedsassistent/hjælper til Nattevagt

Plejecenteret Støberigården søger en social- og sundhedsassistent eller hjælper til fast nattevagt.          
  • Stillingen er på 30 timer.
  • Ansættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest derefter
 Om os:
  • Personalegruppen er en tværfaglig gruppe med mange faglige og personlige kompetencer
  • Vi er professionelle og tager vores arbejde seriøs
  • Vi sætter pris på humor og godt humør i hverdagen
  • Vi har fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, samt en god og nærværende ledelse
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, der gerne gør en ekstra indsats for beboerne og hinanden
I vores pleje og samvær med beboerne, har vi en respektfuld og ligeværdig kommunikation med fokus på beboernes livskvalitet og indflydelse på eget liv.
Dit arbejde vil bestå i selvstændigt at vurdere beborens behov samt tilrettelægge, udføre og evaluere sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver. Du skal som en del af dit job være kontaktperson og have en koordinerende rolle hos beboeren.

Vi afholder beboerdrøftelser/-konferencer, arbejder med neuropædagogiske udredninger og socialpædagogiske handleplaner.
Vi tilbyder neuropædagogisk kursus, hvis du ikke har det.
Vi har på Støberigården et tæt samarbejde med de pårørende og demenskoordinatorerne.

Vi kan tilbyde dig:
  • Gode kollegaer med høj faglighed, åbenhed, humor samt et godt sammenhold.
  • Altid 2 nattevagter i vagten.
  • Introduktion til dit arbejde af dine kollegaer
  • Udviklingsorienteret arbejdsmiljø med daglig faglig sparring
  • Fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse
  • Der kan ønskes fast aften, dagvagt eller kombinerede vagter
  • Weekendvagt hver 2. weekend.
  • Den gode arbejdsplads, hvor medarbejderne inddrages, og de individuelle kompetencer og ressourcer udnyttes
  • Arbejde i en dynamisk organisation, der har gang i en lang række af spændende og udviklende projekter.

    For yderligere oplysninger kontakt leder Anna Poulsen på tlf. 99 70 63 01 eller gruppekoordinator Gerda Kristensen på tlf. 2361 5953 (bedst tirsdage mellem kl. 10.00-15.00).

    Ansøgningsfrist 3. maj 2019
    Samtaler forventes afholdt i uge 19.
________________________________
Sammen er vi bedst

Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.500 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.