Sommerferievikariater - Morsø Afklaringscenter

Har du lyst til et afløserjob, så er dette måske lige noget for dig?

Time- og ferieafløsere søges pr. 1.7. 2019. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere eller sygeplejestuderende.

Beskrivelse af Morsø Afklaringscenter: 
Centeret er organiseret under Ældre, Rehabilitering og Sundhed. Det har 24 midlertidige døgnpladser, der forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser og modtager færdigbehandlede borgere fra sygehuset til vurdering af videre indsats, pleje, omsorg og behandling. Der arbejdes tværfagligt og tværorganisatorisk for at sikre borgerne et målrettet, individuelt, effektivt og sammenhængende forløb. Det er ikke et hospital, en lægeklinik eller et plejehjem.

Et midlertidigt døgndækket tilbud til borgere, der har behov for:
  • Rehabilitering for at kunne klare mest muligt selv
  • Kortvarig døgnpleje eller aflastning, hvor pleje i hjemmet ikke kan slå til, men sygehusindlæggelse ej heller er nødvendigt
  • Særlig sundheds– eller plejemæssig håndsrækning for at komme på fode igen
  • Vurdering af tilstand og mulige formåen i eget liv
Vi kan tilbyde:
  • Et meget spændende og dynamisk arbejdsmiljø i konstant udvikling
  • Et miljø hvor borgeren er i centrum, og hvor der med udgangspunkt i borgerens ressourcer og medbestemmelsesret udarbejdes målrettede handleplaner for opholdet
  • En arbejdskultur hvor dine personlige og faglige kompetencer bliver brugt og udvikles i samspil med dine kollegaer
  • Et kollegialt samarbejde, hvor begreberne naturlig hjælpsomhed, samarbejde, åben og ærlig kommunikation er nogle af de værdier, vi værdsætter højt
  • Løn i henhold til gældende overenskomst og regler om ny løn
Forventninger:                                                                                                                         
  • Du har erfaring med pleje og omsorg
  • Du indgår i et selvstyrende plejeteam og tilrettelægger i samarbejde med teamet arbejdsopgaverne omkring 12 borgere
  • Du er bevidst omkring egne ressourcer og kompetencer
  • Du er loyal overfor beslutninger taget i teamet
  • Du er åben og opbygger samarbejdet med tillid og ærlighed
Har du lyst til personlig og faglig kompetenceudvikling, samt en arbejdsdag præget af nye udfordringer, så kontakt:

Leder Jette Dissing
Doktor Lunds Vej 3.
7950 Erslev.
Tlf. 9970 6410
________________________________________________________________________

Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.