Gå til hovedindhold

Er du affaldsindsamler eller transportør?

Her kan du finde nyttig viden om reglerne på affaldsområdet.

Indhold

    En affaldstransportør transporterer affald på vegne af affaldsproducenten mellem to lokaliteter bestemt af affaldsproducenten. Der stilles ingen affaldsspecifikke krav til transportøren. Affaldet og behandlingen af det forbliver affaldsproducentens ansvar.

    Regler ved deponi

    En transportør er normalt ikke producent af affaldet, og kan ikke overtage ansvaret for affaldet. Derfor kan transportøren heller ikke deklarere affaldet for affaldsproducenten eller optræde som affaldsproducent i denne forbindelse. En transportør skal derfor sikre sig, at affaldsproducenten har foretaget den fornødne deklarering af affaldet, før affaldet kan afhentes og køres til deponering. 

    En affaldsindsamler overtager råderetten over og dermed ansvaret for affaldet, når indsamleren efter skriftlig aftale med affaldsproducenten afhenter affaldet. I modsætning til en transportør vælger indsamleren, hvor affaldet skal afleveres til genanvendelse, men indsamleren har pligt til at sikre, at affaldet afleveres på et registreret genanvendelsesanlæg.

    Kontrollen med, at affaldet er afleveret til en godkendt indsamler eller et registreret genanvendelsesanlæg, består i, at affaldsproducenten eller indsamleren på anmodning kan fremlægge kvittering på, at affaldet er afleveret lovligt.

    Regler ved deponi

    En indsamlingsvirksomhed, som er godkendt og registreret hos Miljøstyrelsen, kan derimod godt selv optræde som affaldsproducent i forbindelse med deklarering af affald, som virksomheden afhenter til deponering. Det er fordi indsamlingsvirksomheder – i modsætning til transportører – selv skal indberette mængde, art og hvorfra det deponeringsegnede affald kommer til affaldsdatasystemet.